Projekt nyt hus

December 2021

Så kom vi ind i december. November og december er altid meget travle måneder hos os – som i meget travle. Udover det åbenlyse – julen – så har vi intet mindre end 5 fødselsdage i familien i disse to måneder. Dertil sker der en hulens masse skolemæssigt med diverse juleafslutninger – små som store samt naturligvis julefrokoster og julebasar på skolen. Igen i år kom der dog lidt restriktioner som betød, at bl.a. julefrokoster og julebasar blev aflyst. Egentlig ikke det store problem i disse travle måneder. Dertil nåede børnene af blive sendt hjem til virtuel undervisning/nødpasning de sidste par dage inden juleferien.
MEN ikke alt var jo helt skidt 🙂 En søndag middag var jeg ude ved hønsene for at samle æg ind, og der var intet mindre end 11 – jeg var helt oppe og køre. Også selvom det nærmest ikke burde kunne lade sig gøre – jeg arbejder indenfor æg-branchen, så jeg ved da lidt om høns og deres æglægningsevner. Men jeg var eksalteret – indtil jeg kom indenfor og fik af vide, at de ikke havde fået samlet æg ind om lørdagen. Og så gav tingene mening igen.
(Jeg havde været til et karate-møde i København hele lørdag, så havde ikke selv kunnet hente æg).
Selvom mine høns nok ikke er super-super høns alligevel, så er de nu lidt alligvel – de lægger i hvert fald godt med æg – også selvom der ikke er så mange lyse dagstimer.

5/12-21: Troede lige et øjeblik at vores 8 super-høns havde lagt 11 æg en dag….

Samme dag bød også på småkage-bagning – pebernødder. Jeg har en super god opskrift, så dem laver jeg hvert år. Normalt vil (nogen af) børnene gerne hjælpe – i ca. 20-30 minutter og så klarer jeg resten selv 🙂
Nogle dage forinden havde vi fået lavet andre småkager, og dem fik Flemming (med lidt hjælp fra de to yngste) pyntet rigtig fint.

5/12-21: Søndagen bød på småkage-bagning samt -pyntning 🙂

Søndag den 12/12 slog vi os sammen med Lonnie og Klaus samt alle børn for at tage ud og fælde juletræer. Ligesom sidste år endte Flemming og jeg med at finde et juletræ, som allerede var blevet fældet af nogle andre, der nok syntes at træet alligevel var for “atypisk”. Vi har heldigvis ikke så meget imod et træ, der ikke er helt symetrisk, så det tog vi med hjem 🙂
Eftermiddagen kom niecerne Ella og Martha over for at lege, så huset var fyldt med børn 🙂

12/12-21: Så skulle der fældes juletræ!

Nedenstående er ganske vist et meget sorgløst billede, men det er nok kun fordi katte trods alt ikke er mennesker. For det endte faktisk med at blive en meget trist dag. Flemming ringede til mig ude på arbejde omkring kl. 14, hvor han skulle hente børn. Han havde været nødt til at vende om og køre hjem, da han så en død sort/hvid kat ligge i rabatten på vores grund. Og det viste sig desværre, at det var vores Blackie, som var blevet ramt af en bil sandsynligvis i løbet af formiddagen. Hovedet på Blackie så ikke så pænt ud, så derfor havde Flemming trukket den længere ind på grunden, så børnene ikke ville komme til at se den. Jeg kørte fra arbejde for at skulle hjem og fortælle børnene sammen med Flemming, at deres ene kæledyr var død – det var ikke sjovt! De var dybt ulykkelige. Jeg fik viklet lidt køkkenrulle rundt om hovedet på Blackie – resten af katten så helt fin ud. Så de børn, der ville kunne ae den farvel. Vi gravede et hul ude på marken ved vores ny-anlagte “runddel” med græs og mange træer – et fint og fredfyldt sted.
Og selvom Brownie herunder ser sorgløs ud, så bær det tydeligt præg af, at den manglede sin makker.

16/12-21: Et styks kat flader for vildt ud.

Lørdag (efter årets sidste børnekarate-træning) gik vi alle ned til Blackies gravsted for at tænde lys og sige hej. Børnene er stadig meget påvirkede af det – dog nok mest de to ældste, som i dén grad savner Blackie.

18/12-21: Besøg ved Blackies gravsted.

Det er jo årstid for regn – hvilket dermed også betyder mudder. Og da vi jo flere gange dagligt går over til hønsene, så bliver vejen automatisk lidt (meget) mudret. Vi havde for længe siden fået nogle fliser fra Flemmings forældre, og dem brugte Flemming til at lave en sti fra terrassen over til hønsehuset, så mængden af slæben-rundt-på-mudder kunne mindskes lidt. Han fik også gravet lidt mere bag ved garagen, hvor der efterfølgende lægges knust beton på. Så skal der på et tidspunkt stabilsand på og endelig fliser. Så kan vi placere diverse små-cykler, trillebører mm dér 🙂

19/12-21: Flemming lægger fliser hen til hønsehuset.

Mens Flemming klarede alt det, så blev jeg indenfor sammen med børnene, og gik i gang med at lave konfekt. Og det var faktisk en opgave, som hjalp til med helt indtil vi var færdige 🙂 Det kom der mange fine kreationer ud af. Jeg lavede fortrinsvist hele dadler med marcipan indeni og dækket med chokolade. Det smager eminent, og kan købes i butikkerne til en helt anden pris, end dem jeg laver 🙂

19/12-21: Så laves der konfekt 🙂

Det blev også søndag sidst på eftermiddagen, hvor jeg tog hen på et katte-internat for at kigge på en ny kat – både til børnene men også som legekammerat til Brownie. Det endte med at Flemming kom derhen med alle børnene, og vi fik Liv med hjem. En super sød og kælen lille hun-mis på samme alder som Brownie. De første to dage var de adskilte. Så begyndte de at se hinanden an med vinduer imellem dem (stadig adskilte), og den 23/12 gik de sammen – under nøje opsyn – hele dagen, så de kunne lære hinanden bedre at kende.
Den 24/12 kørte vi til mine forældre for at holde jul sammen med dem og hele min familie, og kørte hjem igen den 25/12. Naboen hjalp med at fodre høns og katte. De to misser blev bedre og bedre venner som tiden gik, så det var en stor succes. Og selvom børnene stadig er kede af at have mistet Blackie, så er det dejligt at kunne hjælpe en ny kat.

20/12-21: Ny misser – Liv

2. juledag skete der noget mærkeligt, da jeg gik over for at lukke hønsene ud – der sad allerede en høne ude i hønsegården! Hvudden hulen var det dog sket. Umiddelbart så den ud til at have det fint og spiste fint sammen med de andre. Jeg syntes dog, at det lignede, at den tiltede hovedet lidt til den ene side. Om formiddagen kom onkel Lars forbi og spillede lidt bold med Alfred og Oskar. Pludselig kommer en af drengene løbende og siger, at de andre høns hakker på den ene (som vi nu kalder Hei-Hei). Jeg skynder mig over, og beslutter mig for at fjerne Hei-Hei fra de andre. Høns kan være meget onde overfor hinanden ved de mindste svaghedstegn. Hovedet hænger faktisk også lidt mere på hønen nu. Flemming finder en papkasse med noget halm i, og så kommer den ind i bryggerset. Den kommer dog relativt hurtigt ud på badeværelset i stedet for – kattene synes det er lidt for spændende.
Jeg prøver at finde ud af, hvad der kan være galt med hønen, og om det kan kureres. Det korte af det lange er, at den nok sandsynligvis har fået træk, fordi den af en eller anden grund ikke kom ind i hønsehuset natten til 26/12. Og det var oveni købet en af de koldeste nætter med minimum -10 grader. Så de 3 “V-er” – varme, hvile og vitaminer 🙂
Mens jeg holdt øje med hønen, hjalp Flemming med at rokere om inde på først Alfreds værelse – dernæst Oskars.

26/12-21: Omrokering og oprydning på Oskars værelse 🙂

Ind imellem jeg så til Hei-Hei på badeværelset gik jeg i gang med at rydde op i fællesrummet – som I kan se havde en tornado været forbi…

26/12-21: Oprydning i det kaotiske fællesrum.

Juledagene bød dog på andet en oprydning og høne(høns)-pasning – vi var flere, der havde fået puslespil i både fødselsdagsgaver og julegaver. Og det synes vi er ret hyggeligt hos hos. Jeg fik sådan en smart måtte, som man kan rulle sammen – med et puslespil på. Og så kan man rulle det ud igen, når man kan gå videre med det. Så behøver det ikke ligge og fylde i flere dage 🙂

28/12-21: Der blev lagt puslespil.

Fridage fratager dog ikke én fra at få muget ud i hønsehuset – sådan nogen høns laver åbenbart meget lort i løbet af natten 😀 Nå, men i hvert fald så er der en misser, der altid synes det er spændende at snuse rundt inde i det tomme hønsehus. Og hønsene følger nøje med i, hvornår jeg da for hulen kan være færdig, så de også kan komme op og se, hvad der sker 😀

29/12-21: Rengøring i hønsehus – med gæst på besøg 🙂

Inde på badeværelset gider hønen ikke længere være nede i kassen, så den hopper op og spankulerer rundt på gulvet. Umiddelbart ser dens hals stadig “bøjet” ud på den forkerte måde, men vi kan jo ikke blive ved med at have den inde på badeværelset. Særligt Flemming synes, det var ved at være lidt træls. Så da jeg foreslog ham, om ikke han kunne lave et ekstra lille hønsehus med en palle som bund – ja, så gik han straks i gang.

30/12-21: Kortvarig beboer på badeværelset…

Han måtte lige ud og købe et par ekstra reglar som “skelet” i huset samt nogle flere pæle til at kunne lave en ekstra indhegning – ellers havde vi alle materialer liggende. Og når man har bygget et helt hus og et større hønsehus, ja så er det jo ingen sag lige at få banket en mini-hønsehus sammen 🙂

30/12-21: Projekt “Mini hønsehus” er i gang.

Se nu bare der hvor langt man kommer på én dag. Det sidste dén dag blev af male det nye hønsehus, så malingsdunsten kunne lufte af over natten.

30/12-21: Nyt mini hønsehus in the making.

Og på årets sidste dag blev det nye hønsehus sat ud på plads, og en ekstra lille hønsegård blev lavet i kedeligt regnvejr. Drengene blev kaldt ud som forstærkninger, så vi kunne blive hurtigt færdig.

31/12-21: Ekstra lille hønsegård til det lille hønsehus.

Hønsehus med veranda – det er ikke alle høns, der kan prale af at have noget sådan.

31/12-21: Nu placeret i en tillægshønsegård.

Og lille Hei-Hei – stadig med lidt side-bøjet hoved – kom ud i sit nye midlertidige hjem, mens Flemming arbejdede på at få lavet en dør ind til selve hønsegården, så Hei-Hei ikke kan komme og gå som den ønsker 🙂

31/12-21: Ny beboer i mini hønsehuset.

Og hermed døren in the making 🙂

31/12-21: Lågen til hønsegården er ved at blive lavet.

Heldigvis blev vi færdige med hønsegården i tiden til, at vi kunne nå ind og få ryddet det sidste op, inden huset blev invaderet af min søster, svoger og 3 niecer. Det er jo efterhånden tilbagevendende tradition, at vi holder nytårsaften sammen. Og vanen tro var humøret ganske højt – indtil omkring kl. 21.30, da de 4-5 mindste var blevet lagt i seng. Så var vi nogle stykker, der faktisk også var lidt små-trætte 😀
Rigtig godt Nytår alle sammen – og tak fordi I læste med i 2021. Så må vi se, hvad 2022 bringer af spændende oplevelser 🙂

31/12-21: GODT NYTÅR! HAPPY NEW YEAR! 🙂

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *