Projekt nyt hus

Uge 32: Maling, loft og køkken

Så var det igen mandag, og Flemming skulle på arbejde, og jeg ligeså, så vi var ikke ude på grunden før omkring kl. 16. Jeg var først derude sammen med børnene bare for at finde ud af, at vi var de første – uden nøgle, men tissetrængende… what to do. Nå, så kørte vi ind og købte ind til aftensmad, og sørme om ikke vi mødte mine forældre i Rema 🙂 (jeg vidste nu godt at de var kommet til Fynsland, men det var en overraskelse for børnene).
Så vi tog tilbage til grunden og fik låst op, og kort tid efter ankom Flemming. Jeg fik skiftet til arbejdstøj, tisset, afværget et par konflikter mellem nogle børn, inden jeg kunne få spartlet nogle små rifter i køkkenvæggen ud. Så skulle det bare lige tørre og slibes, inden det kan blive malet igen. Og så nåede jeg faktisk ikke mere, fordi børnene åbenbart havde en rigtig mandag, så jeg besluttede mig for at tage dem med hjem.

Flemming og min far blev ude på grunden lidt længere for at prøve og finde frem til en bedre løsning omkring trækning af gulvvarme-slanger på førstesalen. Den måde, som egentlig var planlagt, kommer desværre til at betyde en del ulemper i forhold til at kunne sætte køleskab og fryser til. Så det gik der lidt tid med at diskutere, dog uden at nå en endelig beslutning.

Midt i snakken dukkede Jørgen elektriker op for at trække en ledning ud af væggen og snakke. Da Jørgen tog afsted, begyndte Flemming og far at pakke sammen for at tage hjem igen. Så det blev en dag, hvor der ikke blev lavet så meget. Forhåbentlig bliver sagen anderledes tirsdag. Dog fik min mor og jeg pakket to kasser hjemme – så lidt, meget lidt skete der da.

Tirsdag var en ny dag, og der blev lavet en hel del.
Mine forældre tog ud på grunden fra morgenstunden, efter Flemming og jeg var kørt på arbejde. Min mor gik i gang med at male flere brædder over i garagen.

6/8-19: Flere brædder malet.

Min far fik brugt lidt tid på at flytte trappen til førstesalen en lille smule, så han bedre kunne komme til at isolere. Og da han først kunne komme til, ja, så gik det bare derudaf med at isolere 🙂

6/8-19: Trappen er flyttet lidt, så der kunne isoleres.

I løbet af formiddagen ankom Jørgen elektriker for at få trukket nogle ledninger – efter at han og mine forældre havde spist lidt kage 🙂
Jørgen fik trukket forskellige kabler ud af væggen i køkken og bryggers.

6/7-19: Der er trukket ledninger gennem væggen.

Dertil fik han også trukket kablerne til udendørsbelysningen gennem væg og bjælker.

6/8-19: Ledning trukket til udendørsbelysning.

Inden Flemming, børnene og jeg dukkede op ude på grunden, fik min far skåret en lille smule af gulvet, som støder op til væg-konstruktionen på førstesalen. Dette for at modvirke knirkeri – for det gider vi ikke have!

6/8-19: Gulve skåret fri af bjælker, så de ikke kommer til at knirke.

Jeg havde aftalt med min mor, at hun hentede Mia fra børnehaven, og så hentede jeg drengene. Vel ude på grunden fik jeg straks skiftet til arbejdstøj og gik i gang med at slibe. Der er lidt tidspres på at få de to vægge i køkkenet færdige innden lørdag, hvor der skal lægges loft samt sættes køkken op. Så jeg har lidt travlt. Den ene væg skal spartles/slibes færdig, og den anden væg krævede efter-spartling, efter den blev malet første gang. Dertil havde Jørgen lavet et par forkerte huller i væggen, som blev lappet til igen, og som så skulle efterspartles også.

6/8-19: der slibes – og spartles.

Mens jeg nærmest stod i døråbningen mellem bryggers og køkken og spartlede, så var Flemming ved at skære gipsplader til inde i stuen.

6/8-19: Der er spartlet – og der arbejdes i stuen.

Nogenlunde samtidig med drengene og jeg, ankom også Niels tømrer. Han gik i gang med at montere gips-plader i vinduesområderne, så de også kan blive spartlet. Når de så er færdig-spartlede og malede, ja, så mangler der kun en vindueskarm 🙂

6/8-19: Så er der sat gips i vinduerne.
6/8-19: Gips i endnu et vindue i bryggerset.

Min mor tog børnene med hjem omkring kl. 16:30, hvor hun lavede mad. Jeg var hjemme omkring kl. 18:15, hvor jeg havde min far med. Flemming skulle lige ud og købe spartelmasse og kigge på gulv til førstesalen.

Onsdag var både Flemming og jeg på arbejde, og børnene var i SFO, klub og børnehave. Mine forældre tog ud på grunden ved 9-tiden. De startede med at bære OSB-plader ind i huset – vejret var blevet lidt ustadigt, så det var godt at få OSB-pladerne indenfor inden eventuel regnvejr.
Min far startede med at måle op; save til og montere OSB-plader i den store kanap. Og han blev faktisk også værdig med at montere OSB-plader i den store kanap.

7/8-19: OSB-plader monteres.

Og det passede rigtig fint, for Niels tømrer dukkede op senere på dagen, hvor han fik lavet inddækninger i vinduerne i kanappen, så der kun mangler at blive monteret gipsplader – dog både i inddækningen og på selve væggen.

7/8-19: Inddækning i vindue samt OSB-plader på væggene.

Min mor fortsatte med at male flere brædder – man kunne begynde at spekulere på, om der da snart kan være flere tilbage at male…

7/8-19: Flere brædder malet – er der snart flere tilbage?
7/8-19: Nej – der er ikke så mange brædder tilbage 🙂

Flemming og jeg dukkede op ude på grunden efter arbejde. Jeg havde hentet drengene fra skole, og min mor havde hentet Mia fra børnehave.
Væggen over i køkkenet havde jeg jo malet første gang, men der var nogen hjørner, som jeg ikke var helt tilfreds med, så dem brugte jeg lidt tid på at spartle igen, så de kunne blive bedre. Det er nogen hjørner, som bliver synlige, så derfor skal de jo også gerne blive så pæne som mulige. Nu skulle det bare lige have lov at tørre, inden det så skal males over igen. Og der var lidt tidspres, da der ifølge planen, skal monteres troldtex-plader på loftet lørdag – så der skulle væggen gerne være helt færdigmalet.

7/8-19: Mere spartling.

Flemming og min far arbejdede på at montere OSB-plader inde på badeværelset. Der blev arbejdet mest med OSB-plader disse dage, for at få dét lag gjort færdigt flere og flere steder. Så det har været nødvendigt at flytte lidt rundt på nogen gipsplader for at kunne komme ordentlig til.

7/8-19: Der arbejdes med OSB- og gipsplader 🙂

Min mor tog hjem med børnene omkring kl. 16, og jeg var hjemme omkring kl. 17.30, hvor min mor havde lavet aftensmad (laks 🙂 ). Flemming kørte min far hjem, og så kørte han i Bauhaus for at hente laminatgulv til førstesalen.

Torsdag sov mine forældre lidt længere end normalt (men ikke voldsomt meget). De var ude på grunden omkring kl. 9.30. Ude på arbejde blev jeg ringet op af glarmesteren, som skulle komme og sætte en ny rude i garagedøren, som jo blev ødelagt i pinsen i forbindelse med indbrud. Så de har vist også trukket den længe nok! De var der i løbet af formiddagen, hvor de fik sat den nye rude i.

8/8-19: Så er garagedøren blevet repareret.

Mine forældre fik ryddet op og støvsuget oppe på førstesalen, så der kunne blive gjort klar til fredag, hvor VVS-Asger skulle komme og lægge gulvvarme. Så børnene fik forbud mod at gå ind på de to værelser, hvor der var gjort rent 🙂

8/8-19: Så er der gjort klar til at få trukket gulvvarme-slanger.

Derefter fik mine forældre isolere rundt langs kanten ved Theodor og Alfreds værelser, så der blev lukket af. Min far fik fikset nogle reglar, som danner bund-skelettet af væggene, så der var klar til at gulvvarme-rørene kan blive trukket under gulvet og hen til gulvvarme-installationen.
Min far fortsatte med at måle, save og montere OSB-plader nede i stuen, så vi kunne få lukket af der også.

8/8-19: OSB-plade montage

Min svigerfar var i gang ude i bryggerset med at klaske en ordentlig omgang spartelmasse på væggene.

8/8-19: Spartlet i bryggerset

Min mor hentede alle børnene, så jeg kunne køre direkte ud på grunden, hvor jeg straks fik skiftet til arbejdstøj, så jeg kunne få malet. Hele køkkenet skulle gerne snart være malet færdig, og som I kan se på billedet heruder, så var der endnu lidt vej tilbage. Derfor indkaldte jeg også hjælp fra børnene, som malede kanter 🙂

8/8-19: Der males anden gang i køkkenet.

Men det lykkedes at få malet næsten hele vejen over til døren ud til entréen. Det sidste stykke havde jeg netop fået spartlet, så det skulle tørre først. Men højskabene til køleskabe og frysere stopper lige før den spartel-linie, så den var knap så kritisk.

8/8-19: Der er malet hen til spartlingen, som lige skal tørre.

Min far og Flemming fortsatte med at save OSB-plader til, som de så monterede ude på badeværelset. Og det var noget af et målerarbejde, da der stak mange rør ud af væggen. Men det lykkedes dem at få den 3. væg færdig.

8/8-19: Der skæres OSB-plader til.
8/8-19: Som monteres ude på badeværelset.
8/8-19: Teamwork.

Vi spiste aftensmad ude på grunden – rugbrød med lune fiskefiletter 🙂 Det var fremragende aftensmad!

Fredag var mine forældre ude på grunden fra morgenstunden – de havde taget en snegl med ud til morgenmadspause – til den nette pris af 32 kr. totalt (siger min mor) 🙂 Jeg fik vist aldrig af vide, om de så smagte godt…
Men de blev fortæret, og bagefter gik min mor i gang med at slibe spartlinger ude i bryggerset. Det var en hård og lidt støvet affære. Flemming fandt lidt senere på dagen en lille slibemaskine frem, og så gik det tjuhej derudaf. Efter min mor havde slevet i bryggerset, gik hun ind og sleb den sidste spartlede samling på væggen i køkken-alrummet.

9/8-19: Bryggers slebet.
9/8-19: Der slibes 🙂

Min far fortsatte med at montere OSB-plader ude på badeværelset. Der var mange udtag rundt omkring, så der skulle måles godt efter.

9/8-19: OSB-plader monteres i badeværelset.

Flemming ankom ude på grunden omkring kl. 13. Ikke lang tid derefter ankom VVS-Asger også. Han skulle op og lægge gulvvarme-slanger på to af værelserne på førstesalen. Slangerne skulle føres under gulvet, og det var faktisk samtidig loftet i køkkenet, hvor køle-/fryse-skabene skal stå. Så slangerne skulle trækkes, før der kunne isoleres færdigt, så der kunne blive klar til troldtex-plader.
Men det gik relativt hurtigt for Asger at få de slanger lagt og monteret til gulvvarme-installationen, og så kunne han køre videre.

9/8-19: Så er der lagt gulvvarmerør i to af værelserne.

Min mor hentede alle børnene, så jeg kunne tage direkte ud på grunden efter arbejde. Og jeg fik skiftet til arbejdstøj, så jeg kunne komme ind og male. Jeg skulle ind og være færdig med køkkenet, så der kunne blive klar til at montere troldtex-plader og køkken. Men jeg var ikke den eneste, der havde travlt i køkkenet 🙂

9/8-19: Der arbejdes på højtryk.

Min mor kom tilbage ud på grunden med alle børnene, hvor hun fik grundet med blå vand på noget af væggen ude i bryggerset. Der var ikke nogen, der tog et billede af, at hun grundede – så hun tog selv et billede af bøtten med blå vand og penslen for at dokumentere 🙂

9/8-19: Der er malet med grunder – blå vand.

Ingen af os kan overhovedet huske, hvad vi lavede resten af dagen, så det må stå hen i det uvisse. Men der er nok ret stor chance for, at det var noget nem aftensmad, fordi vi var lidt sent hjemme. Men jeg kan huske, at børnene nåede at få aftensmad inden Disney sjov begyndte, hvor de fik lidt fredagssnoller 🙂

Lørdag skete der rigtig meget!
Jeg havde de to store og Mia med til karate-træning, som startede op denne lørdag. Efter træning tog vi hjem og skiftede tøj. Oskar var taget med Flemming og min far ud på grunden til kl. 8, hvor Niels-tømrer også ankom.
Min mor var hjemme i huset, hvor hun fik pakket en del ting i kasser. Da jeg og børnene kom hjem, og vi havde fået skiftet, kørte vi ud til grunden, hvor vi fik frokost.
Og jeg skal lige love for at der var sket noget ude i huset. Min far, Flemming og Niels startede op på at montere loft.

10/8-19: Så er der startet op på loft!

Og da vi kom ud på grunden ca. kl. 12, så det ud som herunder:

10/8-19: Så er der loft i det meste af køkkenet.

Ser det ikke super godt ud? 🙂
Så kunne de begynde at samle og sætte fødder på køkken-elementerne, og det ville Alfred og Oskar rigtig gerne hjælpe med.

10/8-19: Der samles fødder til køkken-elementerne.
10/8-19: Og fødderne skrues på.

Efter frokost kørte min mor, Theodor, Mia og jeg i Bauhaus. Vi skulle bytte noget, som Flemming havde modtaget forkert, og så skulle vi kigge på fliser til bryggerset. Vi fandt ret hurtigt de fliser, som det skulle være – og endda til den halve pris af, hvad jeg havde fået budget til 🙂
Det var en lidt større udfordring at komme videre derfra med at få reserveret en god portion. Men efter en rum tid lykkedes det at få reserveret 16 pakker fliser, samt få købt fugemasse samt silikonefuge. Derefter kørte vi i Biltema, hvor Mia for længe siden havde set en cykel, som hun ønskede sig rigtig meget, og da hun ikke har en cykel, ja, så købte vi en til hende. Og så kunne vi endelig køre tilbage mod grunden – godt kaffe-tørstige.
Mia var ret meget oppe at køre over det med cyklen, så den skulle naturligvis samles med det samme.

10/8-19: Uhhhh – én har fået ny cykel 🙂

De havde også været aktive hjemme på grunden, hvor flere dele af køkken-elementerne var sat op.

10/8-19: Cykelsamling ved siden af køkkenet 🙂

Der er en limtræsbjælke, som ligger hen over den store kanap, og som lige akkurat bliver synlig. Men ikke så meget så den besluttede jeg mig for skulle males hvid. Så det gjorde jeg.

10/8-19: Det nederste af limtræsbjælken bliver synlig – så den males lige hvid.

Imens fik mine forældre en velfortjent kaffepause sammen med Theodor, mens Flemming samlede cykel sammen med de andre børn 🙂

10/8-19: Og de andre får en velfortjent kaffepause.

Efter bjælken startede jeg op på at male dét stykke ude i bryggerset, som min mor havde grundet tidligere på dagen. Og jeg havde to drenge, som rigtig gerne ville hjælpe 🙂 Så det fik de lov til – én kunne male kanter, og en anden fik lov til at male med en rulle.

10/8-19: Der males i bryggerset – 3 mand høj.
10/8-19: Sådan kan man også male 🙂

Imens fortsatte min far med at montere gips-plader i stuen.

10/8-19: Gipsplader på vej rundt i stuen.

Og så blev klokken 17:30, hvor min kære søster, svoger og to niecer ankom med aftensmad 🙂 En overordentlig lækker omgang suppe med godt brød til. En super god måde at afslutte dagen på. Efter aftensmaden, fik jeg lige hurtigt malet et lille stykke færdigt, og så tog min mor, jeg og børnene hjem, så børnene kunne blive puttet.

Søndag tog Flemming, min far og Oskar ud på grunden fra morgenstunden, hvor min mor, jeg, Theodor og Mia blev hjemme for at pakke mere ned. Der var en del affald på traileren, og vi besluttede os for at køre ud på grunden om formiddagen for at kunne så dén kage, som Flemming havde købt om morgenen.
Niels-tømrer var også ude på grunden, hvor de begyndte at stille køkkenet i vatter. Dertil fik han også lavet sokkel til højskabene og fik dem også låst fast.

11/8-19: Køle/fryse-skabene nærmer sig deres plads.
11/8-19: Bordet er flyttet, så der kan komme gips i kanappen.

Og Flemming og min far havde flyttet bordet, så de kunne komme til at sætte gipsplader op i den store kanap.
Efter kage-spiseriet kørte min mor, jeg, og tre af børnene afsted på containerpladsen for at aflevere affaldet på traileren, hvorefter vi kørte hjem. Der fik vi pakket noget mere og tage nogle hylder mm ned fra vægge. Traileren blev fyldt, og vi kørte tilbage på grunden med pakkenelikkerne. De blev læsset af og placeret et aflåst sted.
Så fik vi frokost. Efter frokost kørte jeg over og afleverede Mia og Oskar hos min søster, som passede dem et par timer.

Imens arbejde min far på at lave reglar-konstruktion omkring cisternen ude på badeværelset. Og min svigerfar fik spartlet ude på badeværelset.

11/8-19. Så er der spartlet i noget af badeværelset.

Tilbage på grunden fik min mor og jeg hægtet traileren på bilen igen, og så kørte vi sammen med Theodor og Alfred hjem og at fylde traileren op med flere ting. Det tog lidt længere tid end antaget, men heldigvis tog min søster og svoger alle børnene med på legeplads, så vi havde lidt ekstra tid til at få pakket det sidste på traileren.
Tilbage på grunden fik vi en hurtig tår kaffe, inden vi fik læsset tingene fra traileren. Nu er der ikke så mange ting tilbage på Theodors værelse 🙂
Flemming og min far fik sat gips-plader op i hele kanappen. Det har jeg desværre ikke et billede af – men det er altså rigtig nok 🙂
Min mor, de to store drenge og jeg kørte over efter Oskar og Mia, og så skulle vi hurtigt hjem, så vi kunne få lavet noget mad, og Theodor få lavet madpakker. Og selvom vi var lidt sent på den, så fik vi lavet en excellent Pasta Carbonara 🙂

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *