Projekt nyt hus

Uge 1: Nyt årti – 2020

Så blev det mandag i en helt ny uge, selvom der stadig er et par dage til det nye år. Jeg havde travlt med at rydde op, så vi kunne blive klar til at hold nytårsaften. Dertil fik jeg tømt nogle papkasser, og fik sat tingene på plads – eller på én plads i hvert fald. Det er ikke sikkert, at de forskellige ting står på deres rigtige plads endnu. Al min oprydning har jeg ikke taget billeder af – det er lige knap så interessant 🙂
Oppe på førstesalen var Flemming i gang med at få sat det sidste gips op inde på det disponible rum.

30/12-19: Gips i disponibelt rum.

Han nåede ikke at blive helt færdig. Til gengæld blev han helt færdig med at hænge våderumsgips op inde på badeværelset.

30/12-19: Gips i hele badeværelset 🙂

Dertil fik han ryddet lidt op hist og her.
Jeg kom ud og handle ind til dét, der skulle bruges til aftensmaden nytårsaften. Dertil var jeg et smut i Stof og Stil – meget vigtigt 🙂
Fik tilbage i august en bestilling på en mulepose, som jeg endelig kunne komme i gang med – og det krævede et besøg i førnævnte butik.

Tirsdag fik vi klaret de sidste småting, inden min søster, svoger og to niecer ankom lige inden frokosttid.
Flemming og jeg havde været over i garagen for at finde lidt flere kasser frem – deriblandt racletten, som skulle bruges til aftensmaden.
Der var vældig hyggeligt, og børnene hyggede sig med nogle af de legesager, som vi havde fundet i garagen og containeren.

31/12-19: Der hygges med masser af legetøj 🙂

Og mens nogen børn boltrede sig i legetøj, så hjalp et andet barn med at pynte op til nytårsaften 🙂

31/12-19: Og der pyntes op til Nytårsaften.

Og det endte med at blive en rigtig hyggelig aften, hvor der blev spist godt af både hovedretten og desserten 🙂 De 5 mindste børn blev puttet i løbet af aftenen, men Theodor fik lov at være oppe til midnat, så han kunne se fyrværkeri. Og sikke en udsigt vi havde – vi kunne se fyrværkeri stort set hele vejen rundt til alle sider. Vi havde faktisk ikke købt noget, og det var heller nødvendigt – der var masser af andre, der tydeligvis havde brugt RIGTIG mange penge, og det kunne vi frit se på 🙂

Rigtig godt Nytår til alle jer derude – håber I kom godt igennem!

31/12-19: Godt Nytår fra mig søste og jeg til alle jer 🙂 Happy New Year!

Onsdag foregik mest i sofaen. Vi lavede ikke rigtig noget.
Flemming så Star Wars sammen med drengene herhjemme – de skulle lige varme op, for de skulle nemlig i biffen og se den nyeste Star Wars.

1/1-20: Movie-day – drengene så Star Wars.

Mia og jeg skulle ikke snydes – men vi gad ikke se Star Wars, så vi tog i stedet ind og så Frost II (og det havde jeg det rigtig fint med 🙂 )

1/1-20: og pigerne så Frost II 🙂

Da vi kom hjem fik vi “aftensmad” – toast 🙂

Torsdag skulle Flemming på arbejde. Dertil kom Søren-tømrer her, for at komme lidt videre med arbejdet på førstesalen. Han fik lavet inddækninger i nr. to vinduesparti i den store kanap.

2/1-20: Inddækning lavet i begge kanap-vinduer.

Derefter fortsatte han med inddækningen i først det tredje børneværelse og efterfølgende i det sidste børneværelse.

2/1-20: Der laves inddækning på et værelse.
2/1-20: Og der er lavet inddækning på det andet værelse også.

Slutteligt nåede han også at lave inddækningen ved vinduet i det disponible rum. Så nu mangler kun inddækningen ved vinduet i badeværelset.

2/1-20: Og i det disponible rum.

Jeg var alene med børnene, og dagen stod på hygge af forskellig art. Dog var de lige ude og lege et par timer udenfor – selvom det var møj-koldt. Så jeg holdt øje med dem indefra 🙂 Jeg skulle jo også holde øje med vasketøjet, som jeg fik klaret en hulens masse af.
Oskar nåede lige ud på en legeaftale nogle timer. Jeg tror snart, at de trænger til at komme i skole/børnehave igen….
Om aftenen tog jeg til træning for lige at få forbrændt lidt kalorier. Jeg har af ukendte årsager ikke fået bevæget mig så meget i ferien – men har fået hæklet en del 🙂

Efter aftensmaden var Flemming oppe på førstesalen for at rydde lidt op, så der var klar til fredag, når Søren kom igen.

2/1-20: Der ryddes lidt op 🙂

Fredag var Flemming igen på arbejde, mens Søren gik og arbejdede her. Søren fik sat loft op inde på det ene børneværelse.

3/1-20: Så er der snart loft på det 3. værelse.

Dertil fik han kigget på døren ind til soveværelset, som bandt.
Jeg havde travlt med at være kreativ med den der mulepose, som jeg skulle have lavet færdig.

3/1-20: Jeg har travlt i det kreative hjørne.

Jeg nåede dog også at tage børnene med på indkøbstur til SPAR, hvor de fik blandet lidt fredagssnoller. Og jeg fik vasket op 🙂
Oppe på førstesalen fik Flemming brugt lidt tid på at skrue ekstra skruer i skråvæggene – bare lige for at være helt sikker på, at de sidder forsvarligt.

3/1-20: Gips-plader efterskrues.

Lørdag var svigerforældrene der om formiddagen, hvor svigerfar fik spartlet nede i stuen ved vinduesinddækningerne, som var blevet reparerede.

4/1-20: Der spartles i stuen.

Bryggerset lignede efterhånden et bombekrater med et bord, papkasser og affald. Så jeg gik i gang med at rydde op, for jeg var ved at være godt træt af, ikke at have plads til mit vasketøj. Og jeg havde efterhånden ret meget vasketøj, så der skulle vaskes nogle vaske for at komme til bund.
Men det lykkedes mig også at få ryddet op – og ja, jeg ved godt, at der kan ryddes endnu mere op. Men ét skridt af gangen.

4/1-20: Bryggers ryddet op.

Oppe på førstesalen brugte Flemming det meste af dagen på at rydde op. Al værktøj (og alt muligt andet tilbehør) lå opmagasineret inde på det ene børneværelse, og det skulle flyttes ud i det store fællesrum. OG så skulle der sorteres og ryddes op. Men det blev han også færdig med.
Oskar havde en legekammerat på besøg, og Flemming brugte også lidt tid på at save nogle pistoler ud til dem i træ.
Alt det der oprydning tog jeg altså ikke billede af… jeg havde travlt med at vaske tøj – hvilket jeg heller ikke har taget billede af 🙂

Søndag var svigerforældrene her igen, hvor svigerfar fik givet et ekstra lag spartelmasse i stuen ved inddækningerne (se forrige billede).
Jeg fik ryddet op og støvsuget oppe på de to af børneværelserne. Og så fik jeg vasket bunden af vinduerne af i alle rummene. Der var kommet lidt sjams i vinduet, så det blev vasket med rodalon – bare lige for at være på den sikre side.

5/1-20: Vinduer rengøres.

Nedenunder var børnene i gang med at hive beskyttelsesplastik af alle køkkenlågerne. En opgave de syntes var rigtig sjov 🙂

5/1-20: Der fjernes plast fra låger.

Jeg fik også lige skiftet sengetøj på børnenes senge – det skal jo også klares ind imellem. Og fik også vasket sengetøjet.
Ovenpå var Flemming i gang med at lave det “hemmelige rum” inde på det disponible rum – det sidste der manglede. Men det var lidt svært at komme til, så Flemming blev nødt til at hente forstærkning 🙂

5/1-20: Oskar hjælper far i et lille rum.
5/1-20: Det lille rum 🙂
5/1-20: Som befinder sig lige rundt om hjørnet.

Flemming fik også beklædt rummet med gips. Så nu er han snart færdig med gips-arbejdet.
Nedenunder fik jeg slebet nede i entréen, og fik derefter hængt noget spartelmasse op og hænge. Det varer ikke længe før Søren-tømrer er klar til at hænge loft op i entréen, og så vil det være bedst, at der er færdigspartlet og helst også malet.

5/1-20: Der spartles i entréen.

Og således kom vi ind i det nye årti 🙂
Håber I alle har haft et fantastisk Nytår og jeg ønsker jeg alle et fabelagtig godt 2020! 🙂

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *