Projekt nyt hus

Uge 8: Måske trykprøvning

Så er vi startet op efter ferien – selvom der ikke har været den helt store forskel for voksne og kun mindre forskel for de tre yngste børn.
Mandag var jeg dog møjtræt og følte, at jeg burde have haft holdt ferie… Jeg gad faktisk ikke noget som helst andet end at sætte mig i sofaen og hækle.
Men jeg tog mig sammen og fik malet de sidste brædder over til garagen for sidste gang, så de var færdige og klar til brug. Dertil fik jeg malet et hold fodlister for første gang.

17/2-20: Brædder til garage malet sidste gang, samt fodlister første gang.

Tirsdag nåede jeg ikke noget, da jeg skulle til det første forældremøde i Mias kommende klasse. Hun skal starte forårsSFO nu her 1. marts, som er en slags “børnehaven-flytter-over-i-skolen-og-leger-børnehaveklasse-inden-de-rent-faktisk-bliver-børnehaveklasse” tiltag.
Derhjemme fik Flemming ryddet op i køkkenet (måske det ikke ser helt spotless ud i køkkenet, men i forhold til, hvordan det nogen gange har set ud, så er det virkelig blevet fint!). Dertil blev der omrokeret på indholdet i nogle af skufferne, da det gav bedre mening i forhold til madpakke-lavning mm.

18/2-20: Oprydning og omrokering af ting.

Onsdag skete der ikke rigtig så meget. Jeg havde de to store med til karate-træning fra 17-18. Oskar var med, selvom jeg sagde, at han sikkert ville komme til at kede sig – og gæt hvad han sagde efter ca. 25 minutter…
Hjemme sørgede Flemming for aftensmaden, mens Mia legede.

Torsdag fik jeg vasket en tøjvask, og det var dét, jeg nåede – udover madlavning og oprydning efterfølgende. Midt i aftensmaden dukkede Jørgen-elektriker op for at fixe noget el-halløj.
Han fik med hjælp fra Flemming installeret spots i entreen, så vi nu også har andet end arbejdslys der nu 🙂 Så fik han tjekket op på et eller andet bag det store spejl ude på badeværelset, hvor der også er et el-udtag. Det var rigtig godt at få lys ude i gangen 🙂

20/2-20: Så kom der lys i entreen 🙂

Fredag nåede vi faktisk en hel del, men det bliver jo heldigvis også lysere og lysere om eftermiddagen – selvom vejret ikke er fantastisk pt. Det har generelt regnet stort set uafbrudt i dette års februar måned.
Jeg gik på førstesalen, hvor jeg fik malet 5 fodlister for anden gang samt 2 fodlister for første gang.

21/2-20: Fodlister malet første og anden gang.

Flemming gik udenfor, hvor han fik sat hvide brædder op omkring dør og vinduer over på garagen i den ene endegavl. Han nåede ikke så meget mere inden det blev mørkt. Jeg fik kun taget et billede, hvor der var kommet brædder omkring det store vinduesparti – men forhåbentlig kan resten forestilles.

21/2-20: Hvide brædder rundt om det store vindue.

Jeg fik lavet noget med, mens Flemming fik sat spots op oppe i fællesrummet på førstesalen. Han var jo kommet i træning efter at have prøvet det nede i entréen.

21/2-20: Spots sættes op i fællesrummet.

Resten af fredag aften gik med hækling for mit vedkommende samt Disney sjov for børnenes vedkommende. Dog forsvandt internettet meget pludseligt kl. 19.52, og det kom ikke tilbage resten af weekenden, så der skal vist foretaget et opkald til en eller anden ven mandag…

Lørdag tog Theodor og jeg til karate (Alfred havde ondt i maven). Jeg stod for træningen sammen med min co-træner Kristian på tumlerate-holdet, hvor der var rigtig mange nye børn, hvilket var super fedt. Det efterfølgende hold (de lidt større børn) havde jeg æren af at undervise.
På vej hjem kørte vi forbi og satte Theodor af ved en kammerat.
Hjemme havde Flemming fået lagt det sidste gulv ved de store vinduespartier/terasse-døre i stuen og køkken-alrummet. For hulen hvor det pyntede.

22/2-20: Gulv lagt ved vinduerne i stue/køkken-alrum.

Efter forkost fik Flemming fuget trinbrættet ude på badeværelsessiden. I forbindelse med at børnene havde været i bad i sidste weekend, var der kommet lidt vand ind under trinbrættet, hvilket havde gjort, at det havde løftet sig, så det var meget svært at lukke døren. Så hele ugen stod der en tung spand maling på trinbrættet for at presse det ned. Og det lykkedes faktisk, så nu skulle det bare fuges for at undgå, at det skete igen.

22/2-20: Trinbrættet fuges til gulv.

Imens fik jeg malet anden gang ude i entréen – så det varer ikke længe før Flemming kan få sat dør-gerekter op omkring dørene ind til soveværelset, badeværelset og stuen/køkkenet.

22/2-20: Der males anden gang i entréen.

Der var tidligere blevet lavet noget reperations-spartling ude i bryggerset, som nu var færdigt. Derfor gik jeg ud for at få malet den væg over, så det også var færdigt.

22/2-20: Der reperationsmales i bryggerset.

Flemming fik lavet en reperations-fuge inde i soveværelsets to hjørner. Når det så var tørret, kunne jeg få det malet over.

22/2-20: Der gives en reperationsfuge.

Da jeg havde malet i entréen, fortsatte jeg malerarbejdet oppe i fællesrummet. Dog ikke på vægge men fodlister. Flemming havde været inde på Alfreds værelse og slibe spartlinger, så det var klar til tredje gang spartling.
Men jeg fik malet 5 forlister for tredje og sidste gang.

22/2-20: Fodlister males tredje og sidste gang.

Dertil fik jeg malet de tre fodlister, man kan se på billedet herover, som endnu ikke er blevet malet – dem fik jeg malet for første gang.

22/2-20: 5 fodlister malet færdig; 3 malet første gang.

Herefter tog jeg over for at hente Theodor fra hans legekammerat. Hjem igen hvor han blev sat af, og så kørte jeg over til min søster. Jeg havde lovet at hjælpe med at putte børn samt at hygge-snakke lidt.
Flemming klarede børnene hjemme. Jeg var hjemme lidt i 20:30, hvor Flemming kørte ud for at mødes med en kammerat. Og således gik lørdag aften.

Søndag formiddag kørte Flemming ud for at handle lidt forskelligt ind. Imens fik jeg syet en mulepose færdig, som skal bruges til en dåbsgave.
Flemming kom hjem med (blandt andet) en gang grov-spartelmasse, som jeg fik testet ude i entréen. Flemming havde sat et ekstra lille gipsstykke op over døren ind til badeværelset, da et dør-gerekt ikke ville kunne dække hullet. Jeg havde faktisk taget et billede, men af en eller anden grund blev det ret rystet – måske fordi jeg ikke selv var med på billedet 🙂 🙂
Flemming gik udenfor, hvor han fortsatte med at sætte de sidste hvide brædder op omkring vindue samt garageportene.

23/2-20: Hvide brædder rundt om vindue på garagen.
23/2-20: Alle hvide brædder sat op ved garagen.

Jeg fik malet det meste af entréen (pånær rundt om døren ind til badeværelset, da jeg jo havde spartlet oppe over døren) for tredje og sidste gang, så nu er der klar til dør-gerekter – i hvert fald omkring to af dørene.

23/2-20: Der males tredje gang i entréen.

Derefter fik jeg foretaget lidt reperationsmaling inde i stuen samt i soveværelset.

23/2-20: Reperationsmaling i soveværelse.

Da Flemming satte de hvide brædder op omkring døre, porte og vinduer på garagen, lagde han mærke til at noget af træet (bjælkerne) så lidt skidte ud, så han fik givet alle de udsatte steder algefjerner.

23/2-20: Hus og garage behandlet med algefjerner på udsatte steder.

Efter jeg var færdig med at male, gik jeg op på Alfreds værelse for at spartle. Jeg nåede den ene skillevæg, inden min mor kom på besøg.

23/2-20: Der spartles på Alfreds værelse.
23/2-20: Skillevæg på Alfreds værelse spartlet for tredje gang.

Eftermiddagen gik med at slappe lidt af og hygge. Jeg fik også klippet ud til en kjole til Mia, som jeg tænkte, at hun skal have på til en barnebåd, vi skal til inden så længe. Jeg havde faktisk ikke regnet med det – men jeg nåede at blive færdig 🙂

23/2-20: Fik sørme lige syet en kjole til Mia 🙂

Dertil fik jeg lappet et par af hendes bukser (som tilfældigvis passer til kjolen :-)) og jeg fik kortet vores badeforhæng op, fordi det var for langt. Så nu passer det rent faktisk i længden.

23/2-20: Badeforhæng blev lige kortet lidt op.

Resten af aftenen gik med at opdatere blog samt hækle en lille smule, inden sengen kaldte.

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *