Projekt nyt hus

Uge 21: Badeværelse og sokkel.

Uge 21 startede ikke med det bedste vejr – til gengæld ændrede det sig 🙂
Mandag var Flemming inde på sit arbejde. Jeg afleverede drengene i skolen, og tog Mia med videre til lægen til en 5-års børneundersøgelse – lettere forsinket, da hun har været 5 i nogle måneder efterhånden. Men bedre sent end aldrig. Jeg fik afleveret Mia efterfølgende, men hun var ikke super glad for det, så jeg lovede at hente hende samtidig med Alfred – kl. 12. Oskar ville gerne være i SFO, så han skulle hentes kl. 14. Jeg havde aftalt med Theodor, at han også blev hentet på det tidspunkt.
Theodor var startet tilbage på skolen igen efter hele denne corona-sag. Han har ikke været på skolen i omkring 1½ måned. Dog var der ikke klub for hans vedkommende, så han endte med at gå hele vejen hjem, og nåede hjem lige inden jeg skulle hen og hente Oskar.
Efter jeg har havde sat Mia af på skolen, kørte jeg i Bilka. Der lå nemlig også en Fonefix, som jeg havde planlagt skulle fixe min mobilos. Imens kunne jeg få købt lidt forskelligt ind deriblandt mine forældres fødselsdagsgave – også ret forsinket, men igen – bedre sent end aldrig.
Jeg fik klaret alle mine indkøb – med undtagelse af at få fixet min mobilos, da Fonefix havde besluttet sig for slet ikke at åbne mandag. Så det må blive en anden dag.
Jeg lavede ikke så meget andet en at suse rundt, så jeg nåede ikke så meget på huset andet end en gang fin-efterspartling på badeværelset.

18/5-20: Der finspartles.

Flemming var hjemme omkring kl. 17, hvor jeg havde lavet aftensmad. Jeg var blevet spurgt, om jeg kunne tage en karate-undervisning kl. 18, da den faste træner ikke kunne. Så den tog jeg sammen med Kristian – min karate-buddy.
Men det betød så også, at hverken Flemming eller jeg nåede særlig meget på huset denne dag. Det ændrede sig til gengæld tirsdag.
Jeg havde dog nået at modtage et læs grus om eftermiddagen, og det er jo altid spændende, når der kommer lastbiler 🙂

18/5-20: Så fik vi lidt sand.

Tirsdag startede lidt overskyet og truende, men det ændrede sig i løbet af et par timer.
Vi fik besøg af Jonas-murer, som skulle komme og pudse soklen på huset og garagen. Og det krævede tørvejr, hvilket heldigvis også kom. Flemming gik ud for at rydde lidt op, så Jonas kunne komme til ved soklen hele vejen rundt. (Jeg sad en halv times tid – efter jeg havde klaret opvasken – med en kop kaffe og lidt hækling og kiggede ud på det arbejdende folk 🙂 ).

19/5-20: Oprydning inde ved huset…

Jonas gik i gang ved siden ud mod haven først, da der var bedst ryddet.

19/5-20: Der forberedes pudsning af sokkel.

Vejret blev bare bedre og bedre.
Jeg trak i arbejdstøjet og smuttede over i garagen for at male fodlister for anden gang.

19/5-20: Fodlister males anden gang.

Imens kørte det bare på skinner for Jonas, og snart havde han nået halvdelen af den første side.

19/5-20: Der skal nok blive godt.

Imens var Flemming oppe på førstesalen for at slibe i fællesrummet. Jonas havde sagt, at hvis Flemming fik slebet, så skulle han nok lige hurtigt give det anden lag spartelmasse. Som sagt så gjort.

19/5-20: Der slibes i fællesrummet.

Jonas fortsatte ufortrødent med at pudse soklen og wupti, så var den første side færdig.

19/5-20: Wauw, hva?!
19/5-20: Halvvejs rundt om huset.
19/5-20: Og vejret er bare så godt!

Jeg skulle hente Mia kl. 12. Theodor og Alfred var cyklet i skole, og de ville gerne cykle hjem igen, hvilket de gjorde. Jeg tog deres skoletasker med hjem i bilen.
Hjemme havde Flemming været i gang oppe på badeværelset, som han havde malet anden gang. De lodrette vægge med højglas maling – de andre med almindelig ikke-højglans.

19/5-20: Der males for anden gang på badeværelset.
19/5-20: Malertape, der beskytter vinylen.
19/5-20: Badeværelse malet for anden gang 🙂

Jonas nåede at pudse soklerne på 3 af siderne på huset, inden han pakkede ned for denne dag. Bagefter gik han op i fællesrummet for at give det sidste et ekstra lag spartelmasse, inden han kørte hjem.

19/5-20: Så kom der lige en prof spartler til fadet 🙂

Jeg var til træning om aftenen – ganske som jeg plejer om tirsdagen.
Onsdag var Flemming på arbejde igen. Men Jonas kom igen for at fortsætte pudsningen af soklen på huset.

20/5-20: Pudsning af sokkel fortsat…

Jeg fik malet fodlisterne for sidste gang, så de nu er klar til at kunne blive brugt oppe på førstesalen eller i skue-etagen. Det er der ikke noget billede af, så jeg henviser til et billede længere oppe, hvor man kan se, at jeg maler fodlister. I skal bare forestille jer, at fodlisterne er en anelse mere hvide 🙂

Inden jeg fik hentet to af børnene, nåede jeg lige en hurtig løbetur. Hjemme igen med børnene gik jeg i gang med at tape fordøren til samt udendørslyset, emhætte-udtaget og vinduet på siden af den store kanap. Nu var der rimeligt ryddet, og så så jeg mit snit til at få malet det hjørne, inden Mia indtog “legepladsen” igen. Det tager lidt tid sådan at få tapet ind, så inden jeg kunne gå i gang med at male, skulle der lige hentes det sidste sæt børn fra skolen. Men så kunne jeg også gå i gang. Jonas hjalp mig med at flytte stilladset over, så jeg kunne nå helt op.
Der er desværre ikke blevet taget billeder af mit ellers meget fine arbejde, så I må se arbejdet på et billede der kommer under torsdag. Det er ikke super nemt at stå på et stillads og male, og samtidig tage et selfie-billede på afstand! Så dygtig er jeg ikke til selfies endnu 🙂 Dertil tåler min mobil pt ikke at være udenfor, så det er endnu en barriere.

Jonas nåede at blive færdig med soklen på huset, hvorefter han fortsatte over på soklen på garagen.

20/5-20: Sokkel-pudsning ved garagen.

Han nåede to af siderne, inden han stoppede for så at komme og tage det sidste torsdag.
Men inden han smuttede, var han oppe i fællesrummet for at give et ekstra lag spartelmasse. Forhåbentlig skal der nu kun slibes, inden resten kan males.

20/5-20: Mester-spartleren er i gang igen 🙂

Da Flemming kom hjem, gik han fluks op på badeværelset for at få malet sidste gang, så der kunne blive klar til at få lavet el inde på badeværelset om torsdagen.

20/5-20: Og så males der for sidste gang.

Torsdag var det Kr. Himmelfartsdag og vi havde alle fri. Vi skulle egentlig have deltaget i Eventyrløbet, men det var blevet aflyst pga. corona-situationen, så vi besluttede os for at afholde vores eget løb – Pedersen-løbet 🙂
Men inden vi nåede dertil, så skulle der arbejdes lidt på huset. Jonas ankom for at pudse det sidste af soklen ved garagen. Han ankom omkring kl. 9 og gik fluks i gang.

21/5-20: Så skal det sidste stykke sokkel pudses.

Indenfor fik Flemming lige efter-plet-malet oppe på badeværelset på førstesalen, inde han skulle hænge spot op inde på badeværelset.

21/5-20: Finpudsning af kanter.

Jeg var indenfor til at starte med for at drikke lidt kaffe samt færdiggøre en bamse til min mor (en hun havde bestilt for LÆNGE siden), så jeg kunne få pakket min mors og fars fødselsdagsgave ind.
Imens var Flemming i gang oppe på badeværelset med at montere spot.

21/5-20: Der monteres spot i badeværelset.

Da jeg var færdig med det, fik jeg lavet en dej til snobrød. Min søster og familien skulle komme på besøg i løbet af formiddagen, og vi havde lovet at lave snobrød.
Så da jeg var færdig gik jeg udenfor for at starte op på bålet, så det kunne blive stort nok til at give nogle gode gløder til snobrød. Mens bålet passede sig selv, så kunne jeg jo passende hivet lidt ukrudt op af jorden.
Og så ankom mine forældre nogenlunde samtidig med min søster, svoger og niecer.
Min mor og jeg gik ind for at forberede godteposer til efter Pedersen-løbet.
Flemming fik fundet wc’et frem oppe på førstesalen, så det kunne blive gjort klar til at blive hængt op. Og det gik min far og Flemming op for at hænge op.

21/5-20: Så monteres der toilet 🙂

Og det endte da med at blive ret godt 🙂

21/5-20: Så er der sørme kommet et wc på badeværelset 🙂

Imens var bålet ved at være brændt godt ned til nogle gløder, så vi kunne få gang i snobrødene. Jonas nåede lige at blive færdig med pudsningen af soklen, inden han kom ned for at hygge ved bålet og få et snobrød 🙂

21/5-20: Snobrødshygge i bål-bunkeren 🙂

Jørgen-elektriker var der også, og han var i gang med at få færdigmonteret nogle stikkontakter rundt omkring, samt få sat lys på spot’sene ude på badeværelset.

Indenfor fortsatte Flemming og min far inde på badeværelset. Flemming fik båret glasvæggen op overfra containeren, så den kunne blive sat op på badeværelset.
Inden den var klar til at blive monteret, så skulle der lige monteres en liste inde på væggen, hvor glasvæggen skulle sidde i.
Herunder kommer lige 3 billeder, som viser forløbet 🙂

21/5-20: Bruseniche-glasvæggen.
21/5-20: Og nu er der gang i brusenichen.
21/5-20: Ind på plads med den.

Efterfølgende blev der fuget under glasvæggen nede ved gulvet, så der lukkedes tæt. Der blev også fuget inde ved væggen langs listen.
Herefter kom turen til bruseniche-armaturet, som blev monteret.

21/5-20: Så er det tid til brusestangen.
21/5-20: Nu med bruseniche 🙂

Mens min far og Flemming var i gang oppe på førstesalen, så gik jeg i gang med at male hus. Jeg malede videre på dét hjørne, som jeg var startet på dagen i forvejen. Og jeg nåede det hele, så hele det ene hjørne fra døren og hen til den store kanap blev malet færdigt.

21/5-20: Der males hus 🙂

Min mor havde været over og læsse ting af hos min søster, hvor min far og mor skulle sove. Derefter handlede hun ind til aftensmad – pølser og kold kartoffelsalat 🙂 Og da hun var tilbage, kunne vi endelig sætte gang i Pedersen-løbet. Ruten var 3,15 km for drengenes vedkommende, som skulle enten løbes eller gås. For Mias vedkommende blev ruten kortet lidt af til 2 km. Men kriteriet for at modtage en godtepose var, at børnene hver især gennemførte ruten. Og alle mand kom i mål. Min far løb også, selvom han ikke har løbet et stykke tid. Min mor og jeg fulgtes med Mia, og min mor og jeg skiftedes til at løbe lidt frem og tilbage, så vi også fik løbet lidt (vi landede faktisk på en distance på 3,5 km 🙂 ) Flemmings knæ var lidt skitmas, så han cyklede til rutens midtvejspunkt, hvor han uddelte vand til løbisterne 🙂 Derefter cyklede han hjem for at stå ved målstregen og registrere tider 🙂

21/5-20: MÅÅÅLL 🙂
21/5-20: Pedersen-løbet istedet for Eventyrløbet 🙂

Det gik bare rigtig godt – drengene løb turen på en 19-20 minutter og Mia, som gik det meste af vejen, var 28 min om det. Det var godt lige at sidde og slappe lidt af, inden vi så småt skulle i gang med aftensmaden.
Min mor og jeg nåede dog udenfor, hvor vi fik fyldt en sæk med ukrudt.

Fredag ankom mine forældre fra morgenstunden. Eller det vil sige at først ankom min far, og kort tid efter ankom min mor sammen med min søster – vi skulle nemlig et smut på planteskole, som havde gode tilbud.
Så min søster, mor og jeg fik købt en god sjat nye fine planter/blomster til krukkerne 🙂
Flemming var i IKEA og købe møblement til badeværelset, så det kunne blive hængt op. Da han kom hjem med tingene, blev det båret op på førstesalen, og så gik Flemming og Oskar i gang med at samle møblementet.

22/5-20: Flemming og Oskar samler badeværelsesmøbel.

Vi var tilbage lige inden frokosttid, hvor jeg var nødt til huj-hej-vilde-dyr at køre ud og købe rugbrød mm til frokost, som vi endte med at indtage lidt i kl. 13.
Efterfølgende fortsatte Flemming med at sætte møblementet op på badeværelset, mens min far var i gang med at trække ledninger over i garagen, så lamperne kunne blive sat til.

22/5-20: Nu begynder det at ligne noget.
22/5-20: Pyha – det der el-halløj…

Mens Flemming var i gang ovenpå i badeværelset, var Jørgen-elektriker også i gang med at forberede stikkontakter oppe på førstesalen.
Min mor var i gang udenfor i små-regnvejr med at potte nogle af de blomster og planter, som jeg havde købt.

22/5-20: Der pottes krukker 🙂

Imens var jeg i gang med at fjerne ukrudt fra køkkenhaven samt få sået majs – selvom det vist er lidt til den sene side. Så må vi se om det bliver til noget. (mit hoved ser lidt mærkeligt ud, men det er altså fordi, der ligger en tønde i baggrunden, som så ligner noget mærkeligt hår eller noget 🙂 )

22/5-20: Urtehave-ukrudt-lugning.

Oppe på førstesalen fortsatte Flemming ufortrødent, og det gik strygende. Håndvasken var blevet sat på og fuget langs bagkanten. Og nu var han i gang med at få sat skuffer i.

22/5-20: Der arbejdes på badeværelset.

Og sørme om ikke han blev færdig 🙂 Og der var også blevet sat lys til 🙂

22/5-20: Møblement færdigt!
22/5-20: Ta-daaaa 🙂

Lørdag skulle jeg lige ind og undervise de små børn i karate fra 9 – 10. Så Flemming var alene med børnene. Men mens jeg var inde og træne, tog han Mia med en tur i Bauhaus, hvor han bl.a. skulle købe en tryk-plade til wc’et på førstesalen. De var ikke kommet hjem endnu, da jeg kom hjem, så jeg så mit snit til lige at få løbet en tur. Det skyndte jeg mig at gøre, inden jeg kom til fornuft.
Hjemme igen var det så småt frokosttid, og også deromkring hvor Flemming og Mia kom hjem igen. Mia havde fået 1½ pølsehorn, så hun var ikke sulten.
Mine forældre ankom omkring kl. 13, hvor min mor kastede sig over resten af de krukker, der manglede at blive pottet.

23/5-20: Der pottes krukker med blomster.

Jeg fik malet de sidste 8 fodlister for første gang.

23/5-20: Otte fodlister males første gang.

Flemming fik fundet en speciel plade frem, som skulle sidde inde bag trykpladen ved wc’et, og så fik han monteret begge dele.
Dertil fik han ryddet op i fællesrummet på førstesalen, så der kunne blive klar til slibning.
Efter jeg var færdig med at male fodlister, fortsatte jeg med at slå græs. Jeg er ikke engang nået hele vejen rundt, og dér hvor jeg startede, kan jeg nu faktisk starte forfra 😮
Men jeg fortsætter ufortrødent og siger til mig selv, at dét, der er lavet, kommer ikke skidt tilbage 🙂

23/5-20: Der slås græs 🙂

Ude i rabatten ved vejen stod “græsset” også frygtelig højt, så da batteriet til græstrimmeren var løbet tør, hentede jeg græsslåmaskinen og gik i gang i vildnisset. Græsslåmaskinen var ikke så glad for arbejdet og gik flere gange i stå.

23/5-20: Græsslåning i rabatten.

Theodor var også i gang. Han havde fundet et fint stykke træ, som han fik savet til og gik derefter i gang med at snitte og slibe på det, så det kan bruges til en håndklædeholder oppe på det nye badeværelse.

23/5-20: Håndklæde-holder-snitning.

Min far var i gang over i garagen med at trække ledninger og koble lamperne til. Og det var en lidt større opgave sådan at få trukket alle de ledninger – specielt fordi der står ret mange ting i garagen.

23/5-20: El-arbejde i garagen.

Oskar havde været på en overnatning hos hans farmor og farfar, og de kom og afleverede ham om eftermiddagen. Og så skulle de naturligvis lige rundt og se, hvad der skete rundt omkring 🙂

23/5-20: Mere el – nu med tilskuer.

Min mor og jeg var gået indenfor, hvor vi fik klippet ud til en god stak underbukser til Mia og et par stykker til en niece.
Derefter gik vi i gang med aftensmaden – mine forældre spiste hos os og efter børnene var puttet, så vi en film 🙂

Søndag gik den igen afsted til karate-træning – denne gang var det træning af de lidt større børn, så jeg havde Theodor og Alfred med.
Hjemme var Flemming i gang med at ordne vindueskarme inde i soveværelset – der skulle lige støvsuges under selve vindueskarmen, hvorefter den blev nivelleret og fuget rundt langs kanten. Ved godt at man ikke kan se det på billederne, men nøj hvor det pyntede!

24/5-20: Vindueskarmen fuges i soveværelset.
24/5-20: Der arbejdes koncentreret.

Vi var nødt til at stoppe træningen da der var ca. 10 min tilbage fordi det begyndte at regne en del – vejrguderne havde ellers ikke lovet regn.
Vejret var faktisk ret ustadigt denne søndag, selvom hverken YR eller DMI havde lovet noget regn.
Mine forældre ankom i løbet af formiddagen. Min mor og jeg blev fanget i sofaen med en tegnefilm sammen med Mia, mens drengene spillede computer. Min far fortsatte over i garagen.

24/5-20: Mere el-arbejde i garagen.

Efter frokost fik min mor og jeg lige hurtigt banket en gulerodskage sammen, så der var noget til kaffen, og mens kagen bagte, gik min mor og jeg lidt udenfor, selvom vejret stadig var lidt ustadigt. Min mor greb malerpenslen og fik malet fodlisterne for anden gang.

24/5-20: Fodlister males anden gang.

Jeg fandt en papkasse og gik i gang med at grave tidsler op af jorden, og jeg nåede rent faktisk at få fyldt kassen relativt hurtigt – men det er nu heller ikke noget problem, når nogle af tidslerne er tosse-store.

24/5-20: Find en person med en tidsel i vildnisset 🙂

Ved kaffe tid fik vi spist lidt af den super gode kage (og den er altså super god!), men inden Flemming havde tid til at komme ind, skulle han lige være færdig med at lave fundament til den nye postkasse.

24/5-20: Der støbes fundament til postkasse.
24/5-20: Fundament til postkasse på plads.

Efter kaffetid kørte mine forældre over til min søster for at hjælpe med aftensmaden. Resten af dagen gik med at få lavet madpakker, så drengene kunne se en film. De ville gerne se Men in Black, som jeg så sad og oversatte for dem.
Flemming fik varmet noget resten, som vi fik til aftensmad, og så var det efterhånden ved at være godnat for denne uge 🙂


Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *