Projekt nyt hus

Uge 33: Mere varmt!

Efter at børnene var afleveret i SFO og Klub, tog Theodor og jeg hjem igen, og slappede lidt af denne sidste fridag.
Kl. 9 ringede min ulykkelige søster, og fortalte at hendes rengøringsdame ikke kom – om jeg ville komme og hjælpe. Modstræbende sagde jeg ja – måtte jo hellere hjælpe min højgravide søster 🙂
Jeg tog Theodor med – han kunne også få lov til at hjælpe. Det blev til en god omgang støvsugning, gulvvask og badeværelsesrengøring.
Hjemme igen trængte de selvsamme ting hos os, så Theodor og jeg fortsatte – jeg støvsugede, mens Theodor gjorde badeværelser rene.

10/8-20: Der støvsuges i hele stue-etagen.
10/8-20: Imens rengør Theodor badeværelser.

Og jeg sluttede af med at få vasket gulv, hvilket også var tiltrængt 🙂

10/8-20: Så vaskes der gulv.

Derefter var det i hvert fald også tilladt at slappe lidt af, inden jeg skulle hente Mia og Oskar kl. 14. Alfred blev hentet lidt senere, da han var på tur med klubben.
Hjemme fik jeg forberedt aftensmaden. Flemming var hjemme omkring kl. 16.30, og han havde en overraskelse med hjem, som skulle afprøves efter aftensmaden.
Han havde nogle vandpistoler med hjem og så gik han og Mia i krig. Drengene var dog ret hurtige til også at finde vandpistoler, og så syntes Mia pludselig ikke, at det var så sjovt mere 🙂

10/8-20: Dagen sluttes af med vandkamp.

Jeg havde også fået vasket tøj, og jeg forsøgte at få kampene væk fra vasketøjet, hvilket ikke var helt nemt – men så er det jo godt, at det trods alt kun er vand, de skød med 🙂

10/8-20: …. mens jeg prøver at beskytte vasketøjet 🙂

Det var som om, der var en tendens til at drengene gik imod faren, som blev meget våd – meeen det blev drengene nu også 🙂

10/8-20: Specielt faren blev lidt våd…

Efter vandkampen blev lukket ned, og Mia var blevet puttet, fik jeg løbet mig en lille tur – kl. 19:50 om aftenen hvor det i øvrigt stadig var relativt lummert.

Tirsdag var første skoledag, og alle børn skulle møde kl. 10 – det var i hvert fald det jeg havde forstået. Det viste sig, at Mia skulle være mødt ind kl. 9, så hende og jeg måtte ud på en længere gåtur for at finde ud af, hvor hendes klasse var gået hen. Men det lykkedes os at finde dem.
Derefter tog jeg hjem igen, for lige at slappe lidt af og hækle lidt.
Lige pludselig blev jeg dog grebet af en trang til at pudse vinduer, så det gav jeg mig til. Alle de vinduer, der lå i skygge, blev pudset, og nogle stykker blev også pudset indvendigt.

11/8-20: Der pudses vinduer.

Derefter tog jeg over for at hente børn omkring kl. 14.
Resten af dagen gik med lidt afslapning – det er stadig meget varmt, og ikke nemt at tage sig sammen til særlig meget.
Flemmings forældre ankom sidste på eftermiddagen med pizza, og jeg nåede lige at få et par stykker, inden jeg tog afsted til 3 timers karate træning.

Onsdag var jeg nødt til at tage på skadestuen med Oskar. Han var faldet på nogle store sten om tirsdagen, og den ene finger var hævet og lidt blå. Så de andre blev kørt i skole, og jeg nåede hjem og få lidt morgenmad, inden vi kørte ind på skadestuen til kl. lidt over 9. Klokken lidt i 11 var vi hjemme igen med en forstuvet finger – Oskar syntes dog, at det var lidt træls, at der ikke kom gips på – specielt fordi det var langefingeren 🙂
På vej hjem var vi lige et smut forbi Lidl, hvor vi fik købt et pølsehorn til mig og et pizza-stykke til Oskar samt en ekstra lille ting til dessert 🙂
Efter frokost fik Oskar lov til at spille lidt computer, mens jeg fik hæklet lidt.
Kl. 14 hentede vi de andre fra skolen.
Hjemme igen fik jeg forberedt til aftensmaden – marinerede kyllinge stykker samt marinerede kartofler, gulerødder, løg og champignons fra haven (dog ikke sidstnævnte).
Kl. 16.15 kørte børnene og jeg ind mod karateklubben, hvor Flemming skulle hente de to mindste. Mens Theodor og Alfred trænede, fik jeg løbet mig en lille tur – og den blev kun på 2,5 km for det var simpelthen for varmt.
Men tilbage i klubben var der brug for lidt ekstra instruktør-assistance, så det hjalp jeg lidt med.
Vi var hjemme ca. 18.30, hvor vi fik aftensmad, og ikke længe efter stod den på putning af børn.

Torsdag var jeg hos en veninde om formiddagen, og derefter kørte jeg ind i centret for at købe fødselsdagsgave til Alfred fra mine søskende.
Jeg nåede ikke at være hjemme så længe, inden jeg skulle over og hente børnene fra skole, for jeg skulle også lige handle ind til noget aftensmad.
Jeg skulle nemlig ind til træning fra kl. 17-21 😮
Jeg havde lånt en af de andre instruktørers nøgle, og den skulle han have igen – og så kunne jeg jo lige så godt træne med 🙂

Fredag cyklede jeg med børnene i skole – specielt turen hjem var lidt hård, da kroppen stadig var lidt træt efter de 4 timers træning dagen i forvejen.
Så jeg brugte lidt tid på lidt at slappe lidt af, da jeg var kommet tilbage fra cykelturen.
MEN så tog jeg mig også sammen, og gik op for at male de små “trækasser” foran/under vinduerne på børnenes værelser.

14/8-20: Der males “stopklodser” på børneværelserne.
14/8-20: Det var første gang.

Jeg nåede at få malet kassen på 3 af værelserne, inden jeg skulle afsted til frisør kl. 11.30. Efter frisøren kørte jeg direkte hen efter børnene – det var også lige på vejen. Jeg havde ikke lige brug for endnu en cykeltur 🙂
Dertil var jeg, mens jeg sad ved frisøren, blevet inviteret af min chef til et udendørs is-arrangement for en kollega, som er gået på pension her i corona-perioden. Så det var for at tage lidt bedre afsked med ham.
Flemming deltog i noget fredagsbar-arrangement med hans arbejde, så jeg fik lov til at tage børnene med, og de var ikke kede af at få is 🙂

På hjemvejen kørte vi forbi Fakta for at blande-selv-snoller til fredagssnolleraften. Hjemme igen hjalp børnene med at rydde op på førstesalen, så der ikke lå en masse smådele, når der kom småfolk på besøg dagen efter. Mens børnene rydede op, fik jeg malet nogle af afstandsstykkerne ved dørene på førstesalen samt to mere af de der træskasse-dimser under vinduesdørene.

14/8-20: Afstandsstykke ved dørene males.

Derefter fik jeg lavet aftensmad – pitabrød, og vi nåede næsten af blive færdige, inden Disney sjov startede. To af børnene så Disney sjov; de to andre så en anden film oppe i fællesrummet.
Imens sad jeg udenfor og nød de sidste solstråler med et koldt rosé og mit hækletøj 🙂

14/8-20: Solen skinner og der må derfor gerne nydes et koldt glas rosé 🙂

Lørdag fortsatte vi med at få ryddet op. Flemming fik hentet hele 3 læs fliser i løbet af formiddagen, hvor jeg fik vasket tøj samt ryddet op i stuen og køkkenet. Dertil fik jeg slået en dej op til boller.
Vi skulle nemlig holde samlet fødselsdag for Alfred og den yngste niece, som har fødselsdag lige efter hinanden lidt senere i august. Og det blev så i dag til kaffetid og aftensmad hos os.
Oskar fik til opgave at rengøre en legetøjsbil, da der kommer 4 mindre piger, som sikkert rigtig gerne vil lege med den bil 🙂

15/8-20: Legetøjsbil vaskes ren.

Efter Flemming havde fået hentet en masse fliser, fik han læsset traileren med ting, der skulle køres på containerpladsen.

15/8-20: Traileren fyldes.

Og jeg fik taget tøj ned fra stativet, så jeg kunne hænge en ny vask op. Det tørrer jo vanvittig hurtigt i denne varme.

15/8-20: Jeg ordner vasketøj.

Da besøget på containerpladsen var overstået, fik Flemming flyttet nogle fliser fra ét sted til et andet sted, hvor de ikke lå så meget og rodede.

15/8-20: Flemming flytter fliser.

Det var hårdt at se på, så jeg skyndte mig at sætte mig ned og slappe lige af med noget hækling. Jeg er i gang med et projekt, som jeg er ret meget bagud med, så det var jo også lidt hårdt arbejde 🙂

15/8-20: Jeg arbejder også hårdt 🙂

Så blev de pågældende fliser flyttet, og der var nu kun tilbage at få flyttet pallerne, hvilket Flemming også lige fik flyttet.

15/8-20: De sidste paller flyttes.

Og så dukkede gæsterne op – min familie, og der var en flok piger, der meget hurtigt indtog trampolinen under højlydte grin 🙂 De blev nøje overvåget af både mor, far, morfar og fætter Alfred.

15/8-20: Familie-fødselsdags-fejring.

Imens fik Flemming fejet noget feje-sand ned mellem køre-fliserne ved garagen, og Oskar hjalp. Hvorfor der skulle bruges den absolut mindste kost, vi ejer – det vides ikke. Men det var åbenbart hyggeligt 🙂

15/8-20: Flemming fejer med kæmpe-kost 😀

Bagefter gik Flemming i gang med at jævne lidt ud over ved siden af garagen – der var nemlig skygge, så det passede jo super godt at kunne sidde der o spise aftensmad.

15/8-20: Flemming jævner området.

Min far og jeg fik flyttet borde og stole, mens min svoger bestilte og hentede pizzaer. Og så blev flokkene kaldt sammen til pizza-spisning i det fri 🙂 Super hyggeligt.

15/8-20: Familie-pizzaer 🙂

Efter de forskellige var kørt, fortsatte Flemming med at feje lidt mere sand ned mellem fliserne – og det var åbenbart stadig vældig hyggeligt med den lille kost 🙂

15/8-20: Flemming slutter dagen af med at feje lidt mere.

Søndag morgen/formiddag tog de to store børn og jeg afsted til karatetræning. Først trænede jeg de små børn (hvor Alfred valgte at deltage) sammen med min med-træner, og derefter trænede jeg de lidt større børn.
Det var varmt, og det var lidt hårdt. Så hjemme igen blev jeg simpelthen nødt til at ligge mig lidt oppe på førstesalen, hvor der var lidt køligere. Jeg havde det meget meget varmt, og ku ikke rigtig holde ud at være nogen steder…
Flemming havde i løbet af formiddagen fået hentet de sidste fliser, så nu var den opgave klaret.
Mens jeg lå og slumrede, fik Flemming sat dør-gerekt op omkring døren ind til soveværelset samt den lille stump fodliste til venstre for døren. Så nu mangler kun nogle små skyggelister hist og her.

16/8-20: Dør-gerekt sat op.

Derefter gik han i gang med at få lavet det sidste trappetrin, som skal ligge i niveau med selve gulvet på førstesalen.

16/8-20: Forberedelse af øverste trin.

Jeg havde det stadig varmt, så jeg fik rettet an udenfor med min computer, så jeg kunne skrive blog under mere behagelige og luftige forhold 🙂
Dog nåede jeg ikke helt så langt, inden vi tog et smut over til Theodors kammerat, som har en pool i baghaven, som børnene havde fået lov til at tage en dukkert i 🙂

16/8-20: Blog-skrivning på ude-kontoret 🙂

Hjemme igen fik vi pizza-rester, og børnene fik lavet deres madpakker. Imens fik Flemming gjort det sidste trin færdigt. Så er der lige noget fodliste, der skal gøres færdig, men mere og mere ender jo med at blive færdig 🙂
Efter aftensmad og putning af børn, fik jeg skrevet resten af blog-indlægget færdig. Og så skal der lige slappes lidt af i sofaen inden godnattid.

16/8-20: Så er det øverste trappetrin også lavet 🙂

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *