Projekt nyt hus

Uge 46 + 47: Fødselsdage og oprydning.

Tirsdag 10/11 er det traditionen tro Mortens aften, hvor man spiser and med alt hvad der hører til – MEN tirsdag er jo også min træningsaften, så derfor afholdte vi Mortens aften en dag tidligere end hvad traditionen tilskriver. Ikke destomindre smagte maden godt alligevel 🙂

9/11-20: Mortens aften hos hos blev flyttet til mandag 🙂

Det var også denne uge, hvor både min svoger og jeg havde fødselsdag. Men eftersom der ikke altid er så meget tid til (voksen)fødselsdage i hverdagene, så flyttede vi den officielle familie-fejring til weekenden.
Jeg blev dog stadig fejret på selve dagen af de nærmeste – faktisk var Mia nok den, der var allermest spændt på min fødselsdag 😀
Eftersom både Mia og Oskar begge har fødselsdag ikke længe efter min svoger og jeg, så valgte vi at slå de 4 fødselsdage sammen til én mega-fejring om lørdagen (efter karate-træningen 🙂 ). Min kære bror, svigerinde og to niecer var desværre corona-positive, og kunne derfor ikke komme. Heldigvis blev pigerne ikke særligt syge, og min bror og svigerinde var syge med “normal” influenza. Men de var med på Skype 🙂

Jeg havde lovet at lave hjemmelavede æbleskiver – hvilket jeg gjorde, og efter 2 timer blev de ca. 110 æbleskiver fortæret ret hurtigt. Jeg gemte en 20 stykker, som bliver sendt med mine forældre op til min bror.

14/11-20: Der laves hjemmelavede æbleskiver til store fødselsdagsfejringsdagen 🙂

Det meste af lørdagen gik med hygge og afslapning – altså den afslapning der følger med 7 børn i alderen 11 uger til 13½ år 🙂 De er heldigvis ret gode til at lege sammen, og de få gange hvor der gik lidt hårdknude i tingene – ja, der blev sat lidt tegnefilm på – men det var faktisk kun henunder aftenen inden aftensmaden.
Lige inden aftensmaden (som var pitabrød – min svoger ville gerne have noget med ærter, og søs ville gerne have noget med frisk salat, så det ku jo kombineres i pitabrød 🙂 ) var vi ude at få lidt frisk luft. Det var mørkt, så vi tog lanterner med levende lys med ud – det var ret hyggeligt 🙂

Søndag blev der trukket i arbejdstøjet.
Min far og Flemming gik ud for at rydde op i garagen. Ting til udsmid blev lagt på traileren. Imens var Oskar i gang med at være kreativ med noget træ 🙂

15/11-20: Der ryddes op i garagen, og Oskar er kreativ.

Der stod nogle limtræsbjælker inde i garagen og fyldte ret meget. Eftersom de var blevet malet på alle sider, kunne de godt blive flyttet udenfor. De skulle danne grundlaget for en større omgang opmagasinering af borde, stole og legetøj, som blev pakket ind i en stor pressening.

15/11-20: Materialer flyttet ud af garagen.

Drengene var også blevet jaget udenfor, eftersom vejret var ret fint, og de trængte til at kigge på noget andet end en firkantet skærm! Theodor hyggede sig i sandkassen – det er han heldigvis ikke blevet for gammel til endnu 🙂 Jeg nåede lige en lille løbetur inden frokost – var ikke lige super klar til det, men jeg kom afsted 🙂

15/11-20: Theodor hygger sig udenfor 🙂

Jeg havde jo for efterhånden længe siden reparationssparlet rundt omkring i huset, og havde de fleste steder fået det slebet, så det blot skulle males. Og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at få det malet. Og sjovt nok tog det jo ikke lang tid…

15/11-20: Så fik jeg endelig malet, det der manglede.

Mormor og Mia stor-hyggede sig i solen med at lave perler – et sæt, som Mia havde fået i fødselsdagsgave 🙂

15/11-20: Imens mormor og Mia hyggede med perler.

Der var i løbet af dagen blevet ryddet fint op – så fint og effektivt, at det nu var blevet muligt at få plads til begge biler i garagen. Slet ikke dårligt her inden vi nærmer os frost-sæsonen!

15/11-20: Så er der plads til begge biler i garagen 🙂

Der blev også ryddet op udenfor. Legetøj samlet sammen. Borde og stole samlet sammen så alt dannede en stor “bunke” ved limtræsbjælkerne, og alt blev dækket over med en kæmpe pressening, som blev kilet fast i jorden. Så var det også vinterklar.

15/11-20: Flemming og min far og børnene lidt) ryddede op udenfor.

Jeg fik også slebet de sidste par steder, hvor jeg havde reparationsspartlet, og jeg fik Theodor til at støvsuge, mens jeg malede 🙂

15/11-20: Jeg fik slebet spartlinger; Theodor støvsugede.

Hen sidst på dagen var Flemming i garagen for at lave en hylde, hvor der kunne opbevares sommer/vinter-dæk til den ene af bilerne 🙂

15/11-20: Flemming sluttede af med at lave en holder til dæk.
15/11-20: Hylde til dæk færdig.

Jeg var i gang i køkkenet med at lave hjemmelavet hønsekødssuppe med hjemmebagt brød. Og mens det stod i gryden og simrede, så kunne jeg da lige fuge en lille smule ude i entréen. Det er det gode ved at fuge – der skal ikke så meget forberedelse til, så man kan altid nå lidt på 15-30 minutter, og på et eller andet tidspunkt bliver man vel færdig 🙂

15/11-20: Jeg sluttede af med at fuge lidt mere.

Hele uge 47 fik vi ikke lavet så meget på huset. Tiden gik med et forældremøde tirsdag aften, som Flemming endte med at tage til, eftersom jeg fik meget ondt i maven. Var kortvarigt bange for et nyrestenstilfælde – har prøvet det 3 gange, og det er dælme ikke sjovt. Men heldigvis gik det i sig selv i løbet af aftenen.
Onsdag var der karatetræning for børnene – det er nu mig, der er træner fast der også, men det giver såmænd også god mening, da jeg har det overordnede ansvar for børneholdet.
Torsdag aften havde jeg et online møde med kommunen som repræsentant for karate-klubben. Eftersom jeg ikke selv havde været til træning denne uge, så tog jeg afsted til kata-træning om fredagen, og lørdag var der igen træning for børneholdet. Jeg havde alle børnene med inde i klubben, da Flemming skulle til et møde/foredrag udenbys, og var først hjemme til aftensmadstid.
Da vi kom hjem fra karate, gik Alfred og Oskar i gang med at gøre badeværelser rene, mens Theodor støvsugede på førstesalen. De to store fik nemlig legekammerater på besøg ved 14-tiden, og de skulle overnatte.
Jeg fik syet lidt ind imellem jeg skulle hjælpe børnene med forskelligt. Jeg skulle have gjort en gave færdig til Mias fødselsdag 🙂 Jeg blev færdig med en kjole-bluse samt et par bukser.
Søndag morgen var jeg lige inde forbi karate-klubben, da jeg skulle låse op for en karate-kollega. Jeg handlede på vej hjem og nåede lige at være hjemme en halv times tid, inden jeg tog ind til klubben igen, da vores chefinstruktør fredag aften havde bebudet sortbælte-træning søndag kl. 12-14. Så det var faktisk en lidt små-hektisk dag.
Sidst på eftermiddagen nåede jeg at få syet lidt mere, og blev færdig med en bluse mere 🙂 Havde stadig en bluse liggende, men den må jeg lave lidt senere.

22/11-20: Fødselsdagsgave til Mia 🙂
22/11-20: En del af Mias fødselsdagsgave.

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *