Projekt nyt hus

Uge 35,36,37: Diverse forberedelser

Så kom september – som tiden dog flyver frygtelig hurtig afsted. Og selvom dagene generelt er godt fyldt op med arbejde, almindeligt husholderi med madlavning, madpakker, oprydning etc. og karate-træning, så bliver der alligevel lavet lidt, selvom det naturligvis fortrinsvist er i weekenderne. Her er Flemming i gang med at male små lægter, som han skal bruge til et super spændende projekt 🙂 Mere om det når han er kommet lidt længere.

4+5/9-21: Der males hvide stolper.

Jeg har været i gang med at skovle jord ind i hønsegården, så de kommende beboere har noget at grave i. Og hvis man blot tager nogle skovlfulde ind imellem, så kommer man jo stille og roligt fremad 🙂

4/9-21: Der skovles jord ind i hønsegården.

Flemming tog en pause fra at male, og gik i stedet i gang med at lave topstykker til stakittet. Der skal være sådan et slags afsluttende stykke træ på toppen for at beskytte træet nedenunder. Og topstykket bliver hvidt for at bryde farven 🙂

5/9-21: Flemming laver top-stykker til stakit.

Meeen Flemming blev pludselig afbrudt, da Oskar fik en rigtig god idé. Han kan godt lide at spille fodbold, men han har ikke nogen fodboldmål. “Faaar – vil du ikke lave et fodboldmål til mig?” – og det ville far godt, hvis Oskar hjalp til. Og så er det jo heldigt, at farmand er ret fiks på fingrene og lige bankede et fodboldmål sammen, som iøvrigt blev rigtig fint 🙂 Meeen da det første var blevet færdig, kom Oskar jo i tanke om, at der skal være to – så blev der lige lavet et til. Så mangler der kun to net – mindre detajle.

5/9-21: Så laves der fodboldmål.

Jeg fik ryddet lidt op indenfor på Mias værelse, hvilket trængte til det. Og så fik jeg trukket sengen ud fra væggen, gjort rent, så jeg kunne komme til at fuge. Jeg fik fuget ca. halvvejs rundt på værelset. Der er generelt meget i huset, der mangler at blive fuget, men man kan heldigvis nå relativt langt på en halv time.

5/9-21: Fuge-arbejde

Midt i uge 36 havde Flemming været ude og købe en sav, som skulle bruges til at skære de føromtalte hvide små-lægter op i lige snit. Desværre viste det sig, at saven var lidt noget billig l…, som ikke kunne save lige snit. Forhåbentlig kan den byttes!

9/9-21: Ny sav afprøves.

Jeg havde fået en opskrift på en sund og kulhydrat-fattig müsli, og at dømme ud fra ingrediens-listen, så kunne det godt blive godt. Jeg har faktisk meget lang tid tænkt på, at jeg gerne ville lave min egen müsli, for jeg har aldrig kunnet finde én, som var lige i skabet. Der er altid for meget af et eller andet.
Så fredag fik jeg lavet müsli – dobbelt portion, så der var til nogle dage. Og det er SÅ absolut godkendt. Fantastisk god, så det bliver ikke sidste gang jeg laver den!

10/9-21: Jeg har fået lavet sund müsli 🙂

Vi kommer tættere og tættere på at der kommer nogle høns. Jeg har faktisk bestilt dem fra et sted, som har rigtig mange forskellige slags. Og der mangler ikke så meget på hønsehuset – én ting var dog halm. Jeg fandt en hobby-landmand ikke langt væk som solgte små halmballer til 15 kr. stykket, så søndag tog vi ud for at hente nogle stykker. Ham gutten havde også høns, så vi fik lige nogle gode råd med på vejen 🙂

12/9-21: Halm afhentet – til hønsehus.

Jeg fik også tid til at fjerne noget ukrudt fra noget af køkkenhaven – der er stadig meget tilbage, men nu kunne jeg da se bønneplanterne. Før var det praktisk talt ét grønt gang bunddækken af tidsler og bønneplanter.

12/9-21: Det størst-fyldende ukrudt er fjernet.

Jeg fik også tid til lige at skovle lidt mere jord ind i hønsegården, og det begynder efterhånden at nærme sig 🙂

12/9-21: Mere jord i hønsehuset.

Nu kunne det godt være tørrestativet, der var i fokus – men faktisk er det Flemming. Omend han kan være lidt svær at se inde under træet på havetraktoren. Så blot for at vise, at han også lavede noget denne søndag 🙂 Men han laver nu altid noget 🙂

12/9-21: Græsslåningen skal også passes.

Weekenden uge 37 gik bl.a. med at beskære nogle buske. Vi har en fin hasselbusk, som dog fyldte lidt meget, og som var ret svær at komme omkring ifm græsslåning. Så den blev trimmet lidt. Og en af de grene der blev skåret af, kunne jeg jo lige bruge til at “pynte” lidt op inde i hønsehuset, efter jeg havde fået skovlet en god portion jord mere derind. Theodor fik fyldt jord udvendigt langs “soklen” hele vejen rundt om hønsehuset. Nu mangler der faktisk kun halm inde i huset, mad – og høns 🙂

19/9-21: Hønsegården er ved at være færdig.

Jeg fik også brugt lidt tid på at få luget lidt ukrudt i køkkenhaven. Der er så meget, at det er ganske nemt at se, hvor langt man kommer 🙂 Jorden er lidt fugtig i disse dage, hvilket gør det ret nemt at hive ukrudten op – heldigvis.
Og ellers gik weekenden stille og roligt. Jeg skulle faktisk have haft hentet høns i denne weekend, men det blev udsat til næste. Det gør såmænd ikke noget – så kan jeg nå de allersidste forberedelser inden 🙂

19/9-21: Man kan da se, hvor der er fjernet ukrudt.

Annie, 42 år gammel, eksportingeniør, gift og mor til 4 :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *