Måned nr. 2
Hus-salget (September måned)

Så har vi haft hus til salg i 2 måneder – men det føles mere som langt over det dobbelte! Pyha, det er ingen dans på roser at have hus til salg samtidig med, at man har 4 børn, fuldtidsarbejde (manden har – og jeg har næsten :-)) og lidt fritidsinteresse (for mig er det karaten, for manden at rage et hus ned!).
Både Flemming og jeg glæder os SÅ meget til, at huset er solgt, så vi ikke skal stå på stilke mht. rengøringen hele tiden. Jeg kan godt mærke, at det er udmattende – jeg orker jo næsten ikke engang at sidde i sofaen og hækle om aftenen 😮 Så er det altså ret slemt.
Men hvad er så status på det der hus-salg?
Det går temmelig stille, hvilket er med lidt blandede følelser, for på den ene side skal der jo nogle interesserede ud og kigge på huset for, at vi kan komme videre og på den anden side er det ski hårdt sådan at have fremvisninger, hvor nogle af vores ting skal pakkes væk for at skulle pakkes ud igen bagefter.
Der har kun været 4 fremvisninger i løbet af den anden måned til salg, og det er ski ikke meget! De to af fremvisningerne var til det samme par, som virkede meget interesserede, men der har ikke været noget respons fra dem i halvanden uge efter sidste fremvisning, så vi er lidt slukørerede 🙁
Her ved afslutningen på anden måned til salg ser ejendomsmægler-tallene ud som følger (om det er godt eller skidt er jo svært at vide, men så længe de er “højere” end sidste måneds tal, så er det jo positivt):
– ca. 3.800 sagsvisninger af huset på nettet;
– udsendt 404 gange i køberkartoteket;
– salgsmateriale udsendt 26 gange;
– 3 fremvisninger og
– 7 åbent hus-arrangementer (med besøgende!)
Vi gad virkelig godt snart komme lidt videre i processen – men det er nok meget normalt i sådan en situation 🙂
Ude på den nye grund
Til gengæld sker der en hel masse ude på den nye grund!
Vi har efterhånden fået fældet størstedelen af dét, der skal fældes.
Flemming har bevæget sig indenfor, og er begyndt at pille lofter ned i nogen af værelserne i huset. Han har også fjernet alle radiatorer, hvor nogle af dem kan genbruges på børneværelser og en enkelt radiator er blevet givet væk.
Drengene får lov til at gå amok på den gamle mødding med muggerten og andet godt værktøj (og sikkerhedsbriller!), og det er de gode til 🙂 Det er et projekt, der tager lidt tid, men det hygger de sig med.

Vores nye hus er pt. til høring ved diverse instanser og den 18/10 er høringsfristen udløbet, hvorved vores hus forhåbentlig er godkendt uden bemærkninger. Herefter kan vi så ansøge om byggetilladelse.
Nedrivningstilladelsen er allerede indsendt, men det burde kun være en formalitet, da vi tidligere har fået besked om, at der ikke skulle være nogen problemer i at fjerne eksisterende hus.
Med andre ord så nærmer vi os et punkt, hvor hus-salget er udslagsgivende for at kunne komme videre med nedrivning og opførelsen af det nye hus!
Der er dog stadig sket nogle ting udenfor huset. Der stod et par større træer foran den eksisterende garage, som skal vær, da der skal være plads til en ny garage. De træer er blevet væltet.


Der blev også indhentet en hel del æbler fra frugt-træerne. I løbet af sommerferien blev der også gnasket en del blå blommer til stor velbehag. Kirsebærtræerne, som dog pt. ikke har det super godt, skal nok blive plejet frem til god sundhed igen på et tidspunkt!
